Alsidige aktiviteterVi kan tilbyde dit barn en bred palet af aktiviteter inden for bevægelse, musik, kunst og leg. Dagligdagen i vores børnehave er sat ind i en ramme, hvor der er tænkt på fast rytme og genkendelighed, for at dit barn kan være tryg ved de ting, der foregår dagen igennem: modtagelse af dit barn om morgenen, morgensamlingen, hvor dit barn forberedes til dagens aktiviteter, frokost, leg i frisk luft på legeplads eller boldbane, eftermiddagsfrugt med samvær om en spændende bog, eftermiddagsaktiviteter f.eks i salen- til vi siger ”farvel og tak for idag – vi ses imorgen” – til hinanden.
Når vi forbereder dit barn til dagens aktivitet, er det med henblik på, at dit barn kan mærke forventningens glæde og den fællesskabsfølelse, der ligger i at skulle lave nogle spændende ting sammen med pædagogen og de andre børn. Vi oplever, at børnene er meget motiverede, når de får god information. |
Fast ugeplanBørnehavens aktiviteter er lagt ind i en fast ugeplan, som vi krydrer med unikke dage. Når vi arbejder med bestemte temaer eller projekter, er det stadigvæk ugeplanen, vi tager udgangspunkt i . I ugens løb er der motion, sanglege, værkstedsaktiviteter, tur og sproglegedag. Vi bruger vores dejlige sal til mange forskellige fysiske aktiviteter, f. eks. yoga, sansemotorik, koordinationstræning m.m.
Sproget er en vigtig del af dit barns udvikling. Jo flere ord dit barn kender, jo mere vil det kommunikere og blive bedre til at udtrykke sig. Dit barn vil få lettere ved at indgå i sociale relationer med andre børn. Alt sammen forudsætninger for en god skolestart. Derfor arbejder vi meget med sproget og finder gerne på nye veje til at øge dit barns sprogudvikling. I det følgende år vil vi undersøge, om børnene kan tilegne sig et større ordforråd ved at kombinere musik og motorisk træning. Børnehaven er påbegyndt et nordisk samarbejde omkring motorisk læring sammen med 4 institutioner i Norge og Motorisk Udviklingskonsulent Per Kølle |
|
Salen Vores stolthed er uden tvivl SALEN. Vi undskylder på forhånd, at dit barn ikke vil hjem. Her er for sjovt at være
|
Musik og magiDet magiske opstår, når vi tager musikken med, og det har vi, når vi laver projekter, forestillinger og fester
|
Når legen er allerbedst... har vi skabt en ramme tilpasset dit barn. Vi bruger en fast ugeplan og krydrer den med temaer og unikke oplevelser
|